
USD Kvabling
Denne flue ligner en mellemting mellem en kutling og en ålekvabbe – hvilket har givet navnet på fluen. Jeg har i mange år lavet med forskellig typer skind, men oftest så bliver det som her i Australsk opossum. Ellers benytter jeg også gerne egern, hvis jeg vil lave en mindre flue, eller hvis jeg vil have fluen slankere.

STEP 1.
Belast krogen og start tråden. Før tråden op til krogøjet og dub tråden med kropsmaterialet.

STEP 2.
Tørn kroppen fra krogøjet og ned til et punkt lige over krogspidsen – Altså den modsatte vej, hvad man normalt vil gøre. Tråden skal nu være bag kroppen. Her lægges 3-4 tør som skal være underlag for skindet.

STEP 3.
Tag krogen ud af stikket og stik det igennem skind stykket. Husk at stikke det igennem den rigtige vej, som er fra skindsiden, så krogen kommer ud mellem hårene. Sæt krogen tilbage i stikket.

STEP 4.
Træk skindet ned over krogen, så hulet ligger lige over de 3-4 lag du lavede med bindetråden. Fugt dine fingre og spred hårene til hver sin side, så du får plads til at binde skindet fast. Tørn 4-5 faste tørn og afslut med et par knuder og en dråbe lim/lak. Tråden klippes.

STEP 5.
Start tråden igen lige bag krogøjet.

STEP 6.
Træk skind strimlen frem. Fugt fingrene igen og del hårene på samme måde som ved halen, så man kan nedbinde strimlen. Bredden på strimlen gør at den strækker sig ned på begge sider af krogen – dvs ca halvvejs rundt om krogen.

STEP 7.
Hårene børstes grundigt bagover med din teaser. Det samme skal dubbing kroppen. Til sidst limes de to øjne på med sekundlim (gel modellen), og så er Kvablingen klar til en tur i fjorden…...